onsdag den 7. september 2011

NYC, værtsfamilie og skolestart!

Hej alle!

Så sidder jeg på mit værelse hos min værtsfamilie. Flyveturen fra KBH til New York gik faktisk rigtig fint, selvom jeg var virkelig nervøs. Vi blev godt nok meget forsinket, da en af de andre piger skulle igennem Paris i stedet og hendes fly var forsinket osv. I NYC snakkede "lederne" kun engelsk til os, fordi vi skulle vænne os til det. Men det meste foregik alligevel på dansk :-P

I New York så vi; Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge, Chinatown, Soho, Little Italy, Wall street, Twin tower memory, Ground zero, Manhattan, Staten Island, Empire state building, Central park, 5th avenue, Macy's, Time Square by night og så var vi på en sejltur, hvor vi kom forbi en masse ting. Der var også utrolig mange gule taxi'er! Det var helt vildt.

I lørdags fløj jeg så selv videre fra NY til Detroit i Michigan. Hvor min værtsfamilie så kom og hentede mig. De er så søde!! Da vi så kom hjem til dem gav jeg dem gaverne, hvilket de virkede glade for. Og jeg fik så også en gave af dem. Jeg fik et tæppe, som man selv skal lave. Så om aftenen sad Caitlin, Elise og jeg og lavede mit tæppe. Mens vi så Grease og Titanic med Tracey. Det var virkelig hyggeligt.

Søndag morgen tog vi op til det andet hus. Hvor vi gik ned i byen og shoppede lidt. Bagefter tog Tracey, Caitlin, Elise og jeg ned og købte en pizza og ville tage den med til stranden. Der blæste vildt meget! Men der var så sådan nogle borde man kunne sidde ved, hvilket vi så gjorde. Efter 2 bidder eller sådan noget fløj min tallerken afsted. og mit pizza stykke fløj ned på bordet. Rimelig flovt, men fik vi grint meget af.  Efter det tog vi tilbage til huset deroppe og slappede af. Næste morgen kørte vi hjem igen, hvor vi så var ude at shoppe lidt. Og senere fik vi besøg af Matthews bror og hans søn. De var virkelig søde og sjove, specielt faderen. Han er også den person der har været tættest på at sige mit navn rigtigt :-P

Nå men i går var så min første skoledag. Først gik vi hen på kontoret for at få lavet mit skema, der sad vi så og ventede i en time. Mit skema blev så;

Japanese I
Algebra I
English 11
A lunch
Photography I
Aerobics
US History

Japanese I fik jeg fordi det var anderledes, så det synes damen jeg skulle prøve. Men læreren er rigtig sjov, så det skal nok blive en god klasse.
Algebra I er virkelig nemt, men kan ikke tage algebra II, da man skal have I'eren for at kunne gennemføre II'eren. For II'eren er vidst rimelig svær. P.s. det er matematik med x'er og sådan. Altså ligninger.
English 11 er fint nok, lærerene er sjove. Men skal vidst skrive et essay snart, hvilket jeg ikke ved hvordan man gør, og har på ingen måde lyst!
Der er 4 forskellige middags tide på skolen, altså A - D. Jeg har A, hvilket er dejligt, da det er lige midt på skoledagen.
Photography I virker som en virkelig sjov klasse! Læreren er fantastisk! Han er simpelthen så sjov og hyggelig!
Aerobics er fint nok. Det bliver godt at komme i gang med noget motion igen.
US History læreren er virkelig underlig! Hun prøver at være sjov på sin egen gamle måde! Men det lykkedes ikke særlig tit! Men regner med vi får rimelig meget lektier for i klassen, hvilket er pænt nederen.

Ellers har jeg ikke lavet så meget. Shoppet lidt mere. Hunget lidt ud med naboen og lavet lektier. Har heldigvis ikke fået så mange endnu!

På fredag skal vi hen og se en football kamp (amerikansk fodbold), hvor der er cheerleaders, dansere og band. Og mig og min værtsmor er i gang med at se om jeg kan få lov til at gå til optagelsesprøve til danseholdet, men ikke sikkert, da de andre var til det i juni. Men vil også lige se holdet først, for at se hvor gode de er. Og så melder jeg mig nok også til Key club, hvilket er hvor man hjælper andre folk gratis. Hvor vi f.eks. skal ned på et plejehjem og hvor vi til jul bager kager til dem og sådan. Overvejer også nogle af de andre sport, men kommer også an på i hvilket semester de er i osv.

Rikke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar